Selve siden:
Helt øverst finder du noget, der hedder "Quick Navigation." Det hjælper dig med hurtigt at kunne trykke dig ind på forsiden, debatforummet, downloadssektionen eller CyclingCareer.
Det næste element på siden, som du kan bruge, er navigationsbaren, hvor man kan finde rundt på siden mere specifikt. Når man kører musen over et punkt, ruller der en menu ned. Nogle steder er der så en underkategori til en ting, som allerede er i feltet, og det vil så blive vist, hvis du kører henover det, i en boks ved siden af.
Widgets og forsiden:
Forsiden har fået et nyt lay-out, og ser derfor anderledes ud, og den har nogle nye funktioner. Chatten er nu placeret ovre i venstre side, mens nyhederne er placeret, som de plejer, nemlig i midten. Der er ikke længere noget overblik, øverst oppe, over de nyeste emner eller indlæg. Den funktion er til gengæld smuttet hen i højre side under nyhedsoversigten. Ud over disse ændringer er der kommet noget helt nyt: Widgets. Widgets-funktionen er smart og let at gå til og gør, at du kan sætte dit personlige præg på siden. Du kan vælge mellem nogle funktioner, og hvis du fortryder dem du har valgt, kan du gå op under din profil og trykke "rediger dine widgets".
Din profil:
For at kunne se din profil eller redigere i den skal du op i baren, hvor dit brugernavn står. Det er det sidste felt i baren. Når du har musen over det, ruller der en boks ned med nogle kategorier i: Min Profil, Rediger Profil, Rediger dine widgets, Rediger galleri, Beskeder, Foreslå noget og Log ud.
Ved at trykke "Min profil" kan du se din profil, som den ser ud for alle andre brugere. Du vil kunne se, hvilke emner du senest har startet op, og i hvilken tråd du har skrevet dine seneste indlæg. Profilbillede og profiltekst vil også være til stede, og dine andre informationer, som bopæl og fødselsdag vil stå nede i bunden. Her kan du også trykke dig ind på dit galleri, som vi fortæller mere om senere.
Næste kategori er "Rediger profil". Dette kender du fra det tidligere PCMGeeks, men det har fået nogle få ændringer. Det første du vil se er to skrivefelter. Det øverste er beregnet til at skrive noget om dig selv i, og det nederste er signaturfeltet, som fungerer som det plejer. Det næste er Avataren. Der er også en ændring i det. Nu kan din avatar kun være et .jpg eller .jpeg billede - alle andre formater vil ikke virke. Du kan også vælge, om du vil have vist brugernes signaturer i forummet. Lige nedenunder kan du vælge, om du vil have en email, når du modtager en ny ”privat besked.” Det sidste er feltet, hvor du skriver dine oplysninger som fx fødselsdag og email. Der kan du også vælge, om de skal være skjulte eller skal kunne ses af andre.
Når du vælger ”Rediger dine widgets,” kan du lave om på forsidens ombygning – ellers i hvert fald noget af den. Når du vælger at redigere dine widgets, har de enkelt widgets fået en dropdown-menu, hvor du kan vælge enten at flytte rundt på dine widgets eller vælge en helt ny. Hvis du vælger ”Skift indhold” kommer du til toppen af siden, hvor du skal vælge den nye widget. Når du har valgt, skal du trykke skift. Når du er helt færdig med at redigere i dine widgets, skal du gå op og trykke på "Tryk her, når du er færdig med at redigere".
Galleriet er en helt ny ting. Ved at vælge ”Rediger galleri” kan du oprette gallerier og uploade billeder. Det fx kan være nyttigt, hvis du som shirtmaker vil dele dine værker med verden. Du have alle mulige billeder efter eget valg, som du så kan vælge at have liggende, så andre kan se dem eller bare for at have dem der. Først skal du lave et galleri. Du skriver det det skal hedde, og så hakker du af, om det skal være muligt for andre at se eller ikke. Derefter kan du så uploade billeder ved at trykke "Upload Billed". Så finder du det billede, du skal bruge ved at trykke på gennemse og så trykke på det. Feltet nedenunder er, hvis du nu vil fortælle lidt om billedet. Galleriet kan altid vælges fra en brugers profil.
Når du vælger "Beskeder" kommer du ind i din indbakke. Du kan sortere i den alt efter om de skal stå efter navn, hvem den er fra eller dato. Her kan du også vælge at skrive en ny besked eller se dine sendte beskeder, Udbakke.
Som bruger på PCMGeeks kan man være med til at præge sidens indhold. Det foregår ved at foreslå artikler og så videre. ”At foreslå noget” fungerer ligesom på det gamle PCMGeeks. Du kan foreslå et download, artikel eller et link.
”Log ud:” Ja, den giver sig selv.
Indlæg på forummet:
Når du skal skrive et indlæg i en debat, skal du selvfølgelig følge reglementet på siden. Siden har fået et nyt skriftsystem, eller rettere sagt er designet anderledes, men kan det samme og lidt til. Hvis man vil lave et link, skriver man en tekst - fx Forsiden til PCMGeeks.dk. Så markerer man den tekst og trykker på kæde-symbolet. I popup-boksen sætter man linket ind i feltet ”Link URL” og trykker ”insert.” Dit link er nu færdigt. For at sætte et billede ind, skal du begynde med at trykke på billedknappen og så indtaste billedets URL og give det en titel og måske beskrive det. Afslut med at trykke ”insert.”
Downloads:
Downloads er der jo selvfølgelig også. De findes under fanen Downloads. Når du går hen på den, kan du se, at der både er noget der hedder, Nyeste Downloads, Populæreste Downloads og Kategorier. Det giver sig selv, hvad det forskellige er. Når du nu har fundet det download, du kunne tænke dig, går du ind under den og trykker på det, der står med stort oppe øverst fx "Download PCMGeeks’ 07 DB". Når du har gjort det går det automatisk gang.
Chatten:
Chatten har også fået en makeover og er lidt anderledes. Når du skal skrive et indlæg, skal du trykke på knappen "Skriv på chatten." Derpå popper der en boks op, hvor du skriver din besked. Afslut med at trykke "Skriv på chatten" i bunden af boksen.
Quiz:
Endnu en ny ting, "Geeks Quiz". Denne lille sjove ting bruges meget simpelt. Du går op i toppen og finder fanen, der hedder "Geeks Quiz", og trykker så "Vælg en quiz". Så trykker du på den, du skal bruge, hvorefter du går i gang med at svare på spørgsmålene. Bagefter vil du kunne se, hvad du har svaret, og hvad der er rigtigt.
Så er det ellers bare at komme i gang med at udforske det nye PCMGeeks.dk. 
Guiden er skrevet af Raben.