Límite - DamianoXX

Límite

Han havde gjort det før. Overskredet den moralske grænse, som dengang var udvisket, men som nu blev mere og mere tydelig. Under oplæringen havde det været en forudsætning for at nå langt, og for tre år siden forekom det ham helt naturligt. Han var skræmt over, at niveauet havde nået lavpunktet, hvor han genovervejede muligheden. Han havde skuffet sit hold og sig selv gang på gang. Han kunne mærke skuffelsens og pressets byrde presse ned over ham som en stor, tung blykugle, og han var snart ikke i stand til at løfte den meget længere. Han gik allerede krumbøjet, så hans muskler var ved at sprænges. Alt kunne ændres, hvis han gjorde brug af denne simple – men risikable – option.

Catalonien, Baskerlandet og i Schweiz – alt var gået galt. Det var som en ond cirkel, der trak ham længere og længere ned i mudderet, hurtigere og hurtigere væk fra pressen og tættere og tættere på den stejle bjergside… Modvilligt blev han nu tvunget ned på alle fire af den sorte blykugle, som bare blev tungere, mens han selv blev svagere.

Det grimme ord var tabu på holdet. I tankerne omtalte folk det bare som ”genvejen til gode resultater, hvor vi stikker lidt til reglerne”. Men rytterne på de andre hold gjorde det sikkert også. Det prøvede han i hvert fald at overbevise sig selv om, da han gav efter for blykuglen, og faldt til jorden med et brag.

***

Dette er mit bud til Storykonkurrencen 2011 på PCMGeeks.
Det bliver ikke nogle lange updates, da jeg ikke selv er vild med at læse så meget.
Det skal lige siges, at jeg IKKE har noget indflydelse på resultatet af konkurrencen, hvorfor jeg mener, at jeg kan tillade mig at deltage.
Jeg håber, I nyder min story og finder den værd at læse.

Haps, haps.

Sikke en start!

ComicBoy skrev:

Sikke en start!

Mange tak for kommentaren

Límite

1

Beñat kunne mærke effekten med det samme. Hver gang han vågnede om morgenen, var det med et smil på læben i forvisning om, at konkurrenterne ville få det overordentlig svært. Optimismen indtog hans hverdag. Han osede af overskud, og den stjernespækkede deltagerliste til La Vuelta kunne ikke engang slå ham ud.

Han kunne sagtens mærke, at hans niveau var steget. Uden at være i topform, blev han nummer 10 i San Sebastian foran en del navnkundige ryttere, som han et par uger før ikke havde været i nærheden af at kunne hamle op med.

Kort efter var der Vuelta a Burgos – optaktsløbet som virkelig ville vise, om han var parat til Vueltaen. Allerede på anden etape blev det kuperet, og han skulle prøve at køre op med forhåndsfavoritterne Wiggins og Samuel.

Opløbet på vej til den sidste stigning var hektisk. Der var smalle broer, skarpe sving og en masse fanatiske baskere, som var rejst vestpå for at hylde deres helt, Samuel. Lige så snart rytterne kom ind på stigningen angreb Samuel. Beñat kiggede sig omkring, og kunne til sin undren konstatere, at alle – Wiggins inklusive – sad på deres grænse. Beñat rynkede på øjenbrynene over sin nye forbløffende styrke og sejlede med et par lette tråd op til Samuel.
De deltes om arbejdet, hvilket var særdeles nødvendigt, for at holde forfølgerne, med Wiggins i spidsen, på afstand.

Beñats samarbejde med Samuel bar frugt, men Beñat opdagede snart, at han ikke havde vinger. Med lidt under en kilometer tilbage, måtte han sande, at han Samuel var for stærk. ”Tak for samarbejdet, Samuel.”, fremstammede han med en hæs hvisken, inden han gav slip.

To andenpladser, en tredjeplads og en sjetteplads senere var han klar til La Vuelta – løbet som skulle flytte grænserne for hans formåen.

Virkelig god start! Og fedt ryttervalg!

det er inxausti du har valgt?

Det er Intxausti, ja.

Mange tak, Zeke.

Límite

2

Et hurtigt kig i ansigtet ville afsløre, at han var i dyb koncentration. Han ville gøre sit til, at hans holdkammerater ikke ville få skylden for, at han allerede nu kunne vinke farvel til drømmen om et godt Vuelta a España. Holdtidskørsler var en kunst, som Movistar holdet slet ikke mestrede, selvom de havde nogle udmærkede temporyttere med ham selv og Vasili i spidsen.

Han accelererede ned over startrampen. I en perfekt udførelse af aftalen holdt han sig ude i højre side, mens han dirigerede sine efterfølgende holdkammerater gennem det første modbydelige sving. Et hurtigt blik bagud konstaterede at alle var med, så han rejste sig op i sadlen og galopperede ud mod horisontlinjen, hvor han svagt kunne ane det næste sving, som skar til højre forbi en højrød bygning, som umiddelbart så ud til at være af træ.

Det gik ikke stærkt nok. Efter at have taget en udmarvende føring, slog han ud, men kunne uden problemer gå ind på hjul igen. Francisco og José Joaquin sprang føringer over, så Beñat placerede sig foran dem. De passerede mellemtiden, og han vidste på forhånd, at det slet ikke gik godt, når han ikke var mærket. Eller var han simpelthen bare enormt stærk? Sportsdirektørens skuffede stemme i radioen bekræftede hans grimme mistanke – de var nummer 19 ved mellemtiden, og hidtil var der kun kørt 19 hold forbi den. Intet mindre end 47 sekunder havde de tabt til Sky, som så uovervindelige ud.

Med en indre eksplosion af vrede satte han sig frem. Med det samme måtte Ventoso give slip. Det kunne ikke være rigtigt, at La Vuelta skulle være slut, inden det var begyndt!
Ruben og Vasili så den skræmmende vrede i hans øjne, så de tog en dyb indånding og skruede tempoet i vejret. Sergio gav fortabt – han ventede kun på de velsignede bjerge. Beñat forhørte sig i radioen. De halede ind på holdet foran nu. Det var bare om at begrænse tidstabet mest muligt, men måske var det allerede for sent.

Da de sprintede ind over målstregen, kastede han et blik på måltavlen.
Han kiggede ned i jorden, mens en vredeståre tittede frem under det venstre øje.

3. Wiggins 0”
16. Vinokourov 16”
22. Schleck 17”
41. Cunego 19”
72. Roche 25”
77. Sanchez 25”
89. Rodriguez 29”
164. Contador 42”
166. Intxausti 42”
168. Kiriyenka 42”
169. Plaza 42”
191. Mosquera 58”

Rigtig fedt rytter valg, vil helt sikkert følge med, du formår at fange mig.

Jeg mener at dette er min favoritstory indtil videre. Du skriver godt og varieret, men jeg synes egentlig du skal holde dig mere til din gamle stil. Færre tillægsord, og mere løbsbeskrivelse - danke

Virkelig fed storie med ingen fejl!
-stærkt arbejde !  

mathiaskruse skrev:

Rigtig fedt rytter valg, vil helt sikkert følge med, du formår at fange mig.

Mange tak, det er jeg glad for at høre

Simon Olsen skrev:

Jeg mener at dette er min favoritstory indtil videre. Du skriver godt og varieret, men jeg synes egentlig du skal holde dig mere til din gamle stil. Færre tillægsord, og mere løbsbeskrivelse - danke 

Tak, tak. Jeg synes dog - sjovt nok - ikke, at jeg skal holde mig til min gamle stil, for så ville jeg jo gøre det.

Jepravnholt skrev:

Virkelig fed storie med ingen fejl!
-stærkt arbejde ! 

Tusind tak!

Límite

3

Beñat gik stille rundt og tjekkede udstyret et par timer før etapens start, mens han tænkte over de seneste par dage. På anden etape fik Rojas en fin tredjeplads, og tredje etape viste sig at være mere kuperet, end det så ud til på ruteprofilen. Både Contador og Wiggins kørte sig fuldstændig ud af klassementet, men de var helt sikkert heller ikke på toppen, da de begge kom fra et Tour de France, hvor de heller ikke præsterede.

Beñat smilede. Indtil videre var alt gået som planlagt. Holdet havde kørt over forventning, og de var både præsenteret forrest med Rui Alberto og i forfølgergruppen med Ruben, hvor Contador også sad. Han prøvede allerede at få lidt oprejsning for sit katastrofale tidstab fra dagen før.

De var cirka 50 mand tilbage, da kørte ind på stigningen. Udbruddet spillede ingen rolle – de var ikke langt foran. Dette ville blive et stort slag mellem løbets største favoritter, og vigtigst af alt ville det vise Beñat, hvor han var. Han var overbevist om, at han kunne sidde med de bedste, selvom ingen regnede med ham. De viste jo heller ikke, at han var bukket under for blykuglen…

Ruben kørte fremragende. Der var blot 15 mand tilbage, og han kunne stadig sidde med og beskytte Beñat. Schleck kørte væk. Folk kiggede på hinanden. Cunego gik frem. Beñat satte sig ned bagved, hvor han kunne sidde og spare sig og se de andre an. Mosquera var helt sikkert godt kørende, han nærmest hoppede op og ned i sadlen.

Beñat var stærk. Han ænsede næsten ikke, at der blev angrebet i højre og venstre, han sad bare og ventede på momentet. Mosquera var hans stikord. Han kunne mærke det kom. Nu. Mosquera rejste sig op i sadlen og accelererede. Men Beñat var med uden problemer. Sveden havlede ned over ham og dryppede på den solbeskinnede vej, mens de euforiske spaniere jublede over, at se to spaniere i front med tre kilometer tilbage. Han noterede, at Cunego langsomt svævede op imod dem.

Tiden var inde.

Med et indre krigsbrøl tvang han sig til at træde hurtigere. Hans ansigt var fortrukket i et lydløst smerteskrig, og hver en muskel i hans atletiske krop var spændt til bristepunktet på grund af den frygtindgydende kraftanstrengelse. Med et fortabt ansigtsudtryk måbede Cunego og Mosquera, mens de stirrede på den spinkle spanier, som ingen regnede med.
Han havde gjort det!

1. Intxausti
2. Cunego 21”
3. Schleck 1’09”
5. Sanchez 1’17”
7. Vinokourov 1’36”
8. Mosquera 1’42”
10. Roche 2’25”

hvor mange opdateringer skal man lave?
ville nemlig selv lave en storie

Jepravnholt skrev:

hvor mange opdateringer skal man lave?
ville nemlig selv lave en storie

 

Du bestemmer selv, hvor mange updates, du laver

Jepravnholt skrev:

hvor mange opdateringer skal man lave?
ville nemlig selv lave en storie

 

Límite

4

Han smilede over hele hovedet, mens han stolt spankulerede rundt i Jersey de Oro, som for andet år i træk var rød. Det gjorde ham dog ikke mindre stolt, og han ville gøre alt for, ikke at miste den. Han var egentlig på vej hen til indskrivningen, men han havde masser af overskud, hvilket han lige så godt kunne udnytte til at give interviews. Til sin glæde kunne han konstatere, at mange af de såkaldte ekspertjournalister ikke forventede, at han bare var en døgnflue. En anden god ting var, at ingen nævnte det grimme ord.

”Vasili! Få mig frem i en helvedes fart!”, skreg han. Oppe foran øgede Schleck, Cunego, Mosquera og Samuel tempoet. Beñat havde masser af energi, men han var klemt inde mellem en masse middelmådige ryttere, så han kunne ikke lukke hullet, som langsomt kom til syne som en stor, faretruende afgrund bagved Schleck. Da han endelig kom fri af mængden, var han desperat. Fyldt med panik sprintede han op. Han lukkede hullet forholdsvis hurtigt, men det kostede kræfter. Cunego og Gilbert angreb igen, og Beñat måtte sande, at han allerede var ovre sin grænse. Han mønstrede al den energi, han overhovedet havde i sig og kørte det bedste han havde lært lige til stregen, som befandt sig en lille kilometer forude. Træd. Træd. Han var tømt psykisk såvel som fysisk, og det eneste han havde i sit dunkende hoved var at komme til mål hurtigst muligt. Den ene efter den anden overhalede ham, og han kunne ende med at tabe et minut. Han kunne godt tage afsked med sin røde førertrøje, det var der ingen tvivl om.

Der fandtes ikke andet end smerte. Det gjorde så ondt, at han tænkte på den, hvilket gjorde det endnu værre. Han kunne ikke ignorere den, han trådte rundt i en ond cirkel, mens målstregen ikke kom en meter tættere på.

Med anstrengelsens savl hængende ud af mundvigen, kiggede den slagne mand op på uret. Uden nogen synlig reaktion kiggede han væk, og trillede hen mod sin soigneur, mens han med et udmattet glimt i øjnene ignorerede den fremstormende presse, der ville have en kommentar fra den faldne soldat.

1. Cunego
2. Intxausti 45”
3. Sanchez 1’34”
4. Schleck 1’41”
5. Vinokourov 1’53”
8. Mosquera 2’54”
9. Roche 3’10”

god update du skriver godt. sejren skal nok komme

cunego skrev:

god update du skriver godt. sejren skal nok komme

Mange tak